Børnemiljø

 

Vi har udarbejdet nogle leveregler sammen med børnene. Vi har fået en forælder til at tegne levereglerne på en plakat og hængt den op i børnehaven og i vuggestuen. Vi bruger dem jævnligt ved evt. tvister mellem børnene og fortæller dem at i vores børnehave / vuggestue hjælper vi hinanden / driller vi ikke o.s.v.

Vi arbejder på at de børn, som starter i børnehaven får en velkomstven.

Vi har en plakat med billeder af gruppens børn, som de hver dag skal skiftes til at råbe op, så børnene ved hvad hinanden hedder og om de er i børnehave eller ej og hvorfor.

Børnene har i nogen udstrækning medbestemmelse på indkøb af legetøj.

Vi opsætter løbende både børnehavebørnenes og vuggestuebørnenes malerier, tegninger, collager m.m. og gør meget ud af det æstetiske omkring deres kreative udtryk.

Vi mener også at vi gør børnenes miljø bedre, ved at der altid er bøger, papir, farver, saks og tape i børnehøjde, så de kan bruge det, når lysten til det kreative opstår. På den måde er børnene fri for at gå og spørge om de må tegne, få en bog o.s.v.

Vi arbejder frem mod at udarbejde en lille matrix med forskellige spørgsmål som ”hvad synes du om samling” med et fotos af en samling M.fl. efterfulgt af en smilende / sur smiley.

Vi vil hele tiden være opmærksom på at forbedre forholdene for brugerne af Dybendalsvej.