Læreplanstemaer

De seks læringstemaer

1. Sprog.
2. Sociale kompetencer.
3. Krop og bevægelse.
4. Alsidig personlig udvikling.
5. Kulturelle udtryksformer.
6. Natur og naturfænomener.

Disse seks områder skal ses i sammenhæng med hinanden, da læring sker indenfor flere områder på samme tid og i forskellige situationer, både de planlagte aktiviteter og i børnenes egne lege og aktiviteter.

Sprog
Mål:

At fremme børnenes sproglige udvikling.
At støtte børnene i at anvende sproget til konfliktløsning.
At give børnene kendskab til krops-sprog.
At børnene får kendskab til forskellige begreber.

Hvad gør vi
Et sprogstimulerede miljø opstår, ved at vi voksne tager udgangspunkt i de daglige rutiner mellem børn og voksne. Samspillet skal gøres sprogligt spændende og invitere andre børn med, så lysten til fælles kommunikation opstår.

De fysiske rammer skal være med til at fremme sproget ved f.eks at hænge børnenes forskellige tegninger, malerier m.m. op, så de f.eks. har et samtaleemne.

Personalet er i det daglige samvær opmærksom på deres eget sprogbrug, bruger sproget nuan-ceret og sætter ord på deres og børnenes handlinger.

Vi synger, læser historier, benytter os af rim og remser.

Børnene bliver sprogligt udfordret ved f.eks. på ture at sætte ord på deres oplevelser og lade dem fortæller deres historier. Vi lader børnene forklare forskellige begreber og stiller mange spørgsmål til dem. I det hele taget lader vi børnene komme til orde i hverdagen, ved samlinger, frokosten m.v.

Ikke alle børn har sprog til det hele, men de voksne skal være i stand til at tyde de signaler, som børnene sender og sætte ord på overfor børnene.

Personalet skal støtte børnene i at læse hinandens kropssprog ved mimiske lege.

På den måde stimulerer vi i dagligdagen alle børns sprog og intellektuelle udvikling.

Sociale kompetencer
Mål:

· At understøtte alle børns samvær og venskaber.
· At give alle børn en begyndende bevidsthed og forståelse for demokratiske rettigheder.
· At børnene lærer at samarbejde og hjælpe hinanden.
· At børnene lære at anerkende og respektere hinanden uanset kulturel baggrund.
· Lære børnene nogle leveregler i.f.t. hvordan vi behandler hinanden.

Hvad gør vi:
Personalet understøtter børnenes ønsker om at lege sammen og hjælper børnene til et forpligtende fællesskab.

Børnene har mulighed for medbestemmelse på deres niveau, ved inddragelse i bl.a. planlægning af ture og forskellige aktiviteter. De sætter ord på deres ønsker og ideer, så de i fællesskab kan nå frem til enighed. På den måde lærer børnene at lytte til hinanden og at sige til og fra.

Børnene løser deres indbyrdes konflikter i det omfang de er i stand til. Personalet hjælper, ved bl.a. at lade børnene sætte ord på deres oplevelse af hvad der skete, og således give dem en forståelse for hinandens reaktion.

Konflikter behøver ikke altid at være negative.

Børnene skal være i stand til at sige nej på en ordentlig måde som f.eks.: ”Du må ikke være med lige nu, men lidt senere”

Institutionen har nogle ”leveregler” som vi og børnene bruger i hverdagen. Det handler f.eks. om drillerier, hjælpsomhed, oprydning m.m. De hænger ved indgangstrappen, så de er synlige i hverdagen. Hvis der er børn, der ind imellem glemmer ”levereglerne” går en voksen med barnet ud til tavlen og minder om at vi skal være sammen å en ordentlig måde.

Nogle af de nemmest forståelige ”leveregler” hænger i vuggestuen, for allerede her skal grundlaget for en god omgangstone starte.

Børnene skal have mulighed for at fordybe sig og kunne være i fred.

Krop og bevægelse
Mål:

Børnene skal have kendskab til de fem sanser
Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner. samt en begyndende viden om hvad der gør kroppen sund.
Børnene skal udvikle en begyndende forståelse for egne og andres krops-lighed i forhold til omverden.

Hvad gør vi
Kropsbevidstheden styrkes når børnene

har mulighed for at klatre, løbe, hoppe, gå, kravle, danse, spille bold, lave rytmik, slappe af og benytte diverse legepladser/ redskaber.

Borde og skamler i vuggestuen bliver inddraget når der skal laves en forhindrings-bane, så børnene på forskellige måder kan kravle rundt.

De får kendskab til begrebet højre og venstre når vi allerede i vuggestuen f.eks. sætter ord på højre og venstre, når de skal have sko på.

På legepladsen laver vi forskellige bevægelses lege.

Børnene skal selv tage tøj af og på og deltage i det praktiske arbejde.

Vuggestuebørnene får så vidt mulig lov til at gøre det, som de giver udtryk for at de kan.

Dette er med til at give børnene mod til at gå i gang med udfordringer, og der er altid en voksen til stede som kan hjælpe, når det bliver for svært.

Alsidig personlig udvikling
Mål:
Hvert enkelt barn skal mærke, at det er noget ganske særlig.
At styrke børnenes indlevelsesevne så de bliver opmærksomme og respektere hinandens følelser.
Børnene skal udvikle en begyndende identitet. Kende deres alder og køn.
At børnene er i besiddelse af selvværd, så de har lysten og modet til at gå i gang med nye udfordringer.
At børnene har succes omkring sin egen kunnen.

Hvad gør vi
Vi respekterer når børnene giver udtryk for deres følelser som glæde, sorg, vrede, at være ked af det og være sur.

Vi hjælper børnene med at opnå viden om sig selv og andre ved at hjælpe barnet med at sætte ord på dets følelser og at lade dem se på hinanden når de enten er kede af det, vrede eller glade.

Personalet sørger for at være opmærksomme på hvert enkelt barn og sørge for at de bruger og udvikler egne evner og kompetencer. Vi udfordrer børnenes naturlige nysgerrighed ved at stille spørgsmål og lader børnene fortælle om egne oplevelser.

Kulturelle udtryksformer og værdier
Mål:

At børnene får kendskab til forskellige materialer som papmaché, ler, træ, forskellige malerteknikker og farver mm.
At børnene får kendskab til både film og teater.
At børnene får glæde og kendskab til bøger.

Hvad gør vi
Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere ved at lege med vand, male, og forskellige materialer.

Vi giver børnene tid til leg og fordybelse.

Børnene bestemmer selv, hvornår de vil tegne, klippe, klistre, ved at papir, sakse, klisterbånd og forskellige farver altid ligger fremme i deres højde.

Vi præsenterer børnene for forskelligt børnelitteratur og lader bøgerne ligge fremme i børnehøjde både i vuggestuen og i børnehaven, så børnene til hver en tid kan sætte sig ned og læse.

Både børn og voksne spiller dukketeater.

Vi benytter det lokale bibliotek i forhold til deres kulturelle tilbud. Vi går ture i lokalområdet.

Vi går på museum og i teatret.

Vi benytter os i det heletaget af alle de gratis arrangementer der tilbydes..

Natur og naturfænomener
Mål:

At børnene får kendskab til årstiderne.
At give børnene mulighed for oplevelser i naturen hele året.

Hvad gør vi
Vi tager til skov og strand og indsamler naturens materialer og bruger det i forskellige lege og laver collager.

Børnene gør spontane fund på vores lege-plads, hvilket vi benytter til få skærpet deres opmærksomhed på de insekter børnene finder, samt årstidernes skiften. Personalet er opmærksomt på hvad børnene er optaget af.

Vi udfordrer børnenes nysgerrighed ved at besvare deres spørgsmål og stille modspørgsmål.

Sprogstimulering
En pædagog er sprogansvarlig og vi sprogtester de børn som har brug for det.

Både de to- sprogede børn og andre børn som har behov for ekstra sprogstimulering får ekstra opmærksomhed både i dagligdagen og særskilt.

Mål:

At fremme børnenes tilegnelse af de danske sprog
At fremme børnenes ordforråd og forståelse.
At de kan indgå i en dialog.
At de kan begå sig i en leg.
At de bliver i stand til at give udtryk for deres følelser
Hvad gør vi
Vi skal i vores henvendelser italesætte – gerne med humor – ethvert samspil med børn og voksne, ledsaget af handlinger.

Sprogstimuleringen foregår hver fredag formiddag på vores personalestue, og der bliver tilrettelagt et program med efterfølgende evaluering.

Vi spiller forskellige spil, såsom memory, billedlotteri , vildkatten o.a.

Vi læser historier og benytter vores eventyrkasser, hvor både børn og voksne fortælle eventyr.

Vi bruger rim og remser.

Børnene får på skift ”den hemmelige pose” med hjem. Hvor de f.eks skal have et dyr / en bog/ noget legetøj, et billede fra sommeren / en sang m.v.. Barnet skal så fortælle tre ting om genstande, hvorefter de andre børn skal gætte hvad det er.

Vi leger med forskellige begreber som ovenpå, ved siden af, overfor, ind, vi taler i nutid og datid, få, mange o.s.v.

Vi motiverer de andre børn til at være tydelig i deres sprog og i deres samvær.

Mobning

Vi accepterer ikke mobning i vores institution.

Mobning forstår vi ved:

· bevidst gentagne drillerier mod et barn.

· at kalde et barn ved øgenavne.

· ved konstant at udelukke et barn fra kammeratskabsgruppen p.g.a. anden nationalitet, et evt. handicap eller anderledes adfærd.

Vi kontakter forældrene til det barn, der mobber og det barn der bliver udsat for mobning.

Vi samler børnene og forelægger problemet på deres niveau ved at fortælle om hvordan det udsatte barn oplever at blive mobbet.

Vi lader børnene sætte ord på, hvordan vi skal behandle hinanden.

Vi tager også et problem op, hvis vi ser eller får en henvendelse fra forældre, om at deres barn beklager sig over at blive drillet / mobbet.

Børn med særlige behov.

I institutionen har vi i perioder børn med særlige behov. Det kan være to-sprogede børn, børn med talevanskeligheder, børn med udviklingsforstyrrelser eller handicappede børn.

Vores opgaver er at inkludere disse børn i børnegrupperne og til at afhjælpe dette, samarbejder vi med forældrene og vores forskellige samarbejdspartnere.

For sprogbørnene har vi sprogsimulering en gang ugentlig, hvor der for hvert barn udarbejdes en handleplan. Herudover kan vi henvise til talepædagog eller sproggruppe i PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning) –regi.

For børn med en eller anden udviklingsforstyrrelse søger vi at få udredt børnene i samarbejde med tværfagligt team, forældrene og PPR.

Børnemiljø

Vi har udarbejdet nogle leveregler sammen med børnene. Vi har fået en forælder til at tegne levereglerne på en plakat og hængt den op i børnehaven og i vuggestuen. Vi bruger dem jævnligt ved evt. tvister mellem børnene og fortæller dem at i vores børnehave / vuggestue hjælper vi hinanden / driller vi ikke o.s.v.

Vi arbejder på at de børn, som starter i børnehaven får en velkomstven.

Vi har en plakat med billeder af gruppens børn, som de hver dag skal skiftes til at råbe op, så børnene ved hvad hinanden hedder og om de er i børnehave eller ej og hvorfor.

Børnene har i nogen udstrækning medbestemmelse på indkøb af legetøj.

Vi opsætter løbende både børnehavebørnenes og vuggestuebørnenes malerier, tegninger, collager m.m. og gør meget ud af det æstetiske omkring deres kreative udtryk.

Vi mener også at vi gør børnenes miljø bedre, ved at der altid er bøger, papir, farver, saks og tape i børnehøjde, så de kan bruge det, når lysten til det kreative opstår. På den måde er børnene fri for at gå og spørge om de må tegne, få en bog o.s.v.

Vi arbejder frem mod at udarbejde en lille matrix med forskellige spørgsmål som ”hvad synes du om samling” med et fotos af en samling M.fl. efterfulgt af en smilende / sur smiley.

Vi vil hele tiden være opmærksom på at forbedre forholdene for brugerne af Dybendalsvej.